Overgangsalder – en dagsorden for alle

Overgangsalder - en dagsorden for alle

Denne bog er til dig, der arbejder med sundhed i bred forstand – i klinikken, i kommunen, på arbejdspladsen, i undervisning eller i funktioner, hvor trivsel, livsvilkår og forebyggelse er centrale. Overgangsalderen er en livsfase, der påvirker krop, psyke, familieliv, arbejdsliv og kvinders muligheder for at trives i hverdagen. Alligevel har området historisk været præget af tavshed, snævre forklaringer og kulturelle idealer, der har formet både kvinders selvforståelse og sundhedsprofessionelles praksis.

Denne bog gør noget andet end de fleste: Den samler den nyeste forskning, internationale og nationale perspektiver og et kritisk blik på de kulturelle og samfundsmæssige rammer, der i årtier har begrænset forståelsen af overgangsalderen. Den viser, hvordan biologiske mekanismer, sociale normer, arbejdsmarkedets strukturer og sundhedsvæsenets organisering tilsammen former kvinders oplevelser – og hvorfor sundhedsprofessionelle har brug for et mere nuanceret og tværfagligt kompas.

Bogen giver et klart, forskningsbaseret og praksisnært grundlag for at forstå overgangsalderen som en kompleks transition, der kræver faglig indsigt, refleksion og kvalificeret støtte.

Udkommer i efteråret 2026

Tilmeld nyhedsbrev